Effektive studiestrategier: Hjælp studerende med at lære smartere, ikke hårdere

Sæt scenen: Hjælp studerende med at studere smartere

At lære at studere er ikke noget, alle studerende kan, når de kommer i skole. Mange gør det bare ved at kopiere noter uden at tænke nærmere over det eller ved at forsøge at lære alt udenad i sidste øjeblik. Men hvad nu, hvis der var enkle måder at hjælpe studerende med at lære smartere og ikke hårdere?

Denne artikel deler praktiske og letafprøvede studietips, som lærere kan bruge til at guide studerende til bedre vaner. Disse metoder handler ikke om at lære lange lister udenad eller lave kedelige øvelser. I stedet fokuserer de på at gøre studietiden mere meningsfuld, engagerende og effektiv, så de studerende kan føle sig trygge og klar til det, der kommer bagefter.

Der er ikke én metode, der fungerer perfekt for alle, men ved at udforske et par forskellige tilgange kan eleverne finde ud af, hvad der virker for dem.

Bonustip før du går i gang

Hvis du vil have en enkel og hurtig måde at lære dine studerendes nuværende studievaner og præferencer at kende på, kan du prøve at lave en kort undersøgelse. Det kan give dig nyttig indsigt i, hvilke studiemetoder der fungerer bedst for dem.

Vi har lavet en klar-til-brug My Manifesto Check-In Survey, som du nemt kan tilføje til dit kursus i itslearning. Hvis din skole eller administration har aktiveret itslearning , skal du bare søge efter "My Manifesto" og tilføje det direkte til dit kursus. Du kan bruge undersøgelsen, som den er, eller tilpasse den, så den passer bedre til dine elevers behov.

Hvis du ikke er sikker på, hvordan du tilføjer en ressource til dit kursus, eller hvis du vil vide mere, så klik her for en trin-for-trin-guide.

1. Undervis for at lære: Gør eleverne til eksperter

En af de mest effektive måder at studere på er at undervise. Når studerende bliver bedt om at forklare noget til en anden uden at læse op fra et manuskript, tvinges de til at organisere deres tanker, tjekke deres forståelse og udtrykke deres ideer klart. Denne form for forklaring hjælper mange studerende med at huske mere end blot at genlæse deres noter.

Denne tilgang er baseret på Feynman-teknikken, men den behøver ikke at være formel.
Tænk på det som "at lære ved at forklare".

Hvordan man implementerer dette i klassen:

• Peer-undervisning: Efter en lektion skal de studerende henvende sig til en partner og forklare konceptet uden noter. Eleverne opfordres til at stille spørgsmål eller sige til, hvis noget er uklart.

• "Mini-lektioner" på kamera: Eleverne optager videoer på 1-2 minutter, hvor de underviser i et emne (f.eks. hvordan fotosyntesen fungerer, eller hvordan man løser en bestemt type matematikopgave). De kan bruge papir, whiteboards, rekvisitter eller endda dias.

• Tag det med ud af klasseværelset: Inviter eleverne til at forklare, hvad de har lært, til et familiemedlem, en værge eller en ven uden for klassen. Lad dem bagefter reflektere over, hvordan samtalen gik, og hvilke spørgsmål de stødte på.

• Rotation af eksperter: I små grupper tildeles hver elev et underemne. De studerer det og roterer derefter rundt i lokalet og underviser deres kammerater i det.

💡Tip: Lad eleverne bruge rekvisitter eller billeder. Det gør undervisningen sjovere og hjælper med at fastholde informationen på forskellige måder.

2. Studér som en quiz-maker: Spørgsmålsbaseret læring

I stedet for at kopiere, hvad der står på tavlen, eller passivt skrive, hvad de hører, skal du opfordre eleverne til at stille spørgsmål til materialet. Når de prøver at tænke som en quizmager eller testdesigner, bearbejder de indholdet dybere og begynder at forudse, hvad der virkelig betyder noget.

Denne idé hænger sammen med active recall and retrieval practice.
Det at forsøge at huske noget uden at kigge efter kan styrke hukommelsen over tid.

Hvordan man implementerer dette i klassen:

• Spørgsmålsbygger-udfordring: Efter en lektion eller læsning skriver hver elev tre spørgsmål. Et faktuelt, et konceptuelt (hvordan eller hvorfor) og et vanskeligt eller "fældespørgsmål". Denne blanding hjælper eleverne med at gennemgå stoffet fra forskellige vinkler og giver dig en hurtig måde at tjekke, hvor godt de har forstået det.

• Lav din egen quiz Fredag: Eleverne laver en kort quiz til en partner eller gruppe ved hjælp af materiale fra ugen. Sørg for, at de også laver en facitliste.

• Spørgsmål til notater: I stedet for at skrive "Årsager til den franske revolution" skulle de skrive "Hvad var årsagerne til den franske revolution?" med svarene nedenfor.

• Trivia-spil for hold: Grupper konkurrerer ved hjælp af spørgsmål, de har skrevet i løbet af enheden.

💡Bonus-variation: Prøv "Kun forkerte svar". Eleverne inkluderer fjollede eller klart forkerte svar ved siden af det rigtige. Det er sjovt og får det rigtige svar til at skille sig mere ud.

3. Bland det hele: Studiestrategier, der holder over tid

Mange studerende tror, at den bedste måde at studere på er at fokusere på et emne og gentage det, indtil de har lært det udenad. Det kan føles produktivt på kort sigt, men viden forsvinder ofte hurtigt efter prøven. En bedre tilgang er at blande tingene ved at gennemgå gamle emner regelmæssigt og skifte mellem forskellige typer problemer eller indhold.

Denne idé er baseret på afgrænset øvelse og overlapning. Det handler om at repetere over tid, ikke om at terpe, og om at blande emner eller opgavetyper i stedet for at studere én ting på én gang.

Det hjælper eleverne med at blive bedre til at genkende den type problem, de kigger på, vælge den rigtige tilgang og skabe forbindelser mellem emner. Selv om det kan føles sværere end at gentage det samme, er det faktisk den udfordring, der styrker læringen.

Hvordan man implementerer dette i klassen:

• Tilbagevendende spørgsmål: Start timen med et hurtigt spørgsmål, der minder om noget, de allerede har lært. Hvis dagens lektion handler om kontinenter, kan du f.eks. spørge: "Hvad hedder det land, vi bor i?" eller "Kan du nævne et sted, der ligger nord for os?" Det hjælper eleverne med at genskabe forbindelsen til tidligere viden og sætter scenen for ny læring.

• Spiralformet praksis: Når du giver lektier eller hjemmearbejde for, så inkluder et par spørgsmål fra tidligere lektioner sammen med det aktuelle materiale. Det kan være så enkelt som en "repetitionsboks" nederst på siden.

• Erindringsmandag / Flashback-fredag: Vælg en ugedag til en kort gennemgang uden for meget pres. Det kan være en miniquiz, en hurtigskrivning, en tegning eller et klassespil, der bringer et ældre emne tilbage.

• Blandede sæt: Giv eleverne en håndfuld blandede problemer eller opgaver, og lad dem først identificere, hvilken type problem det er, før de løser det. Hvis de f.eks. arbejder med matematik, kan du inkludere brøker, decimaltal og procenter sammen. Når du skriver, kan du blande sætninger med forskellige grammatiske fejl og lade eleverne identificere fejltypen først. Det hjælper dem med at øve sig i at genkende mønstre og anvende den rigtige strategi i stedet for bare at løse på autopilot.

• Blanding af emner: Lav kort med forskellige emner eller spørgsmålstyper fra dit kursus. Lad eleverne vælge et tilfældigt kort og forklare eller løse det, alene eller i par.

💡Tip: Du kan lade eleverne vide, at hvis det føles lidt sværere, er det faktisk en god ting. At lære at holde fast føles ofte sværere, fordi hjernen arbejder på at skabe stærkere forbindelser.

4. Kortlæg det: Lær visuelt

Ikke alle studerende elsker traditionelle noter. Nogle tænker bedre med billeder, farver eller diagrammer. Visuelle studiemetoder hjælper de studerende med at organisere det, de lærer, på en måde, der giver mening for dem.

Denne idé er forbundet med dobbeltkodning. Det betyder, at man kombinerer billeder og ord for at hjælpe med at forstå og huske.

Hvordan man implementerer dette i klassen:

• Kortlægning af begreber: Eleverne laver kort, der forbinder begreber, ideer eller processer. Det kan være et net, en tidslinje eller et lagdelt flowdiagram. Eleverne kan f.eks. lave en tidslinje, der viser vigtige begivenheder i en berømt historisk persons liv - som "Unge Napoleon → Militærskole → Første slag → Blev kejser → Forvist til Elba". Det gør store begivenheder til en enkel historie, som de kan se på et øjeblik.

• Hukommelsespalæ: Eleverne vælger et sted, de kender godt, f.eks. deres hjem eller klasseværelse, og "opbevarer" fakta i forskellige rum. Hvis de f.eks. lærer om dyregrupper, kan pattedyrene være i køkkenet, krybdyrene i gangen og fuglene i stuen. Senere forestiller de sig, at de går gennem rummet for at hjælpe med at huske oplysningerne.

  • Dette er baseret på loci-metoden, en hukommelsesstrategi, der forbinder fakta med velkendte steder.

• Hurtige skitseoversigter: Efter en lektion tegner eleverne en lille krusedulle eller et diagram, der repræsenterer hovedidéen.

💡Tip: Lad eleverne bruge farveblyanter eller overstregningstuscher, hvis de vil. Visuel kontrast kan støtte hukommelsen uden den store ekstra indsats.

5. Studér som en detektiv: Bliv nysgerrig, spørg hvorfor

Nogle gange lærer eleverne fakta udenad uden rigtig at forstå, hvordan de hænger sammen. Ved at opmuntre dem til at spørge "hvorfor?" og "hvordan?" kan man forvandle passivt studiearbejde til noget, der minder mere om at løse et puslespil.

Dette er baseret på uddybende spørgsmål, en metode, der opfordrer eleverne til at forklare, hvorfor et faktum er sandt, hvilket hjælper med at uddybe forståelsen.

Hvordan man implementerer dette i klassen:

• Mystiske sager: Gør lektioner til små mysterier. Giv eleverne et scenarie, og lad dem finde ud af, hvad der skete og hvorfor, ved hjælp af ledetråde fra noter eller læsning. I en naturfagstime kan de f.eks. finde ud af, hvorfor en plante i klasseværelset ikke vokser, og lære om fotosyntese eller betydningen af næringsstoffer i jorden.

• Væg med ledetråde: Sæt nøgleord eller ideer op på et bord eller en tavle. Eleverne forbinder dem, de mener passer sammen, og forklarer deres ræsonnement. I historie kan begreber som "revolution", "skatter" og "protest" f.eks. grupperes for at vise årsager.

• Hvorfor kæder: Denne minder dig måske om de klassiske "Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor?"-spørgsmål, som børn har tendens til at stille uafbrudt, men nu hjælper det dem med at tænke dybere!
  Start med et faktum og spørg "Hvorfor er det sandt?" Eleverne svarer og bliver ved med at spørge "Hvorfor?" to eller tre gange for at grave dybere. For eksempel: "Planter har brug for vand" → "Hvorfor?" → "Fordi det hjælper næringsstofferne med at bevæge sig" → "Hvorfor?" → "Fordi celler har brug for næringsstoffer for at overleve."

• Præsentationer af lukkede sager: Eleverne præsenterer et emne, som om de løser et mysterium, og deler fakta, spørgsmål og forbindelser. I litteratur kan de f.eks. forklare en karakters valg ved at samle spor fra historien.

💡Bonus: Lad eleverne opfinde deres eget "mysterium" og udfordre deres klassekammerater til at løse det ved hjælp af ledetråde.

6. Lær i lag: Opbyg forståelse trin for trin

Nogle studerende forsøger at lære alt på én gang. Men læring fungerer ofte bedre, når den opbygges gradvist. Denne strategi handler om at dele tingene op i håndterbare dele og forstå hvert lag, før man går videre.

Dette er inspireret af strategier som stilladsering og selvforklaring. Det hjælper eleverne med at sætte tempoet ned og fokusere på at forstå et skridt ad gangen.

Hvordan man implementerer dette i klassen:

• Trin-for-trin stationer: Del en stor opgave op i dele. Hvis eleverne f.eks. lærer matematik, kan du oprette stationer til forskellige dele af løsningen af en ligning. En til at identificere variabler, en til at isolere udtryk og en til at tjekke svaret.

• "Hvad er mit næste træk?"Tjek-ind: Efter at have løst et problem eller arbejdet med en opgave forklarer eleverne deres tankegang og beskriver, hvad der skal ske nu. For eksempel siger en elev efter at have udført et eksperiment: "Jeg har indsamlet data, nu vil jeg lede efter mønstre og skrive min konklusion."

• Noter i flere lag: Lad eleverne bruge én farve til at skrive, hvad de allerede ved, og tilføj så ny viden i en anden farve, efterhånden som de lærer mere. I naturfag kan eleverne skrive det, de ved om vandets kredsløb, i blåt og derefter tilføje nye detaljer, de lærer, i grønt, f.eks. fordampning eller kondensering. Det kan hjælpe eleverne med at se deres fremskridt og organisere informationerne på en overskuelig måde. Brug af farver gør det lettere at forbinde nye ideer med det, de allerede ved, og understøtter bedre hukommelse og gennemgang.

• Byg en proces-plakat: Eleverne laver flowdiagrammer eller vejledninger til, hvordan noget fungerer, trin for trin. I en historietime kan eleverne f.eks. kortlægge de trin, der fører op til en vigtig begivenhed, som f.eks. faserne før en revolution, og lave et tidslinje-flowdiagram. Ved at opdele komplekse ideer i klare, enkle trin bliver det lettere at forstå processer og at huske rækkefølgen af begivenheder eller handlinger.

💡Lad dem genopbygge den på en anden måde: Når eleverne er færdige med en opgave i trin, kan du bede dem om at remixe eller omorganisere den. Kan de forklare den på en ny måde, f.eks. ved at omdanne et flowchart til en tegneserie eller en skriftlig vejledning til en sketch? Det hjælper dem til virkelig at eje viden og gør læringen mere fleksibel og sjov.

Små ændringer, stor indflydelse

At hjælpe studerende med at studere smartere betyder ikke, at man skal ændre alt, hvad man gør. Ofte er det de små ændringer, der gør den største forskel.

En hurtig station, en farvekodet seddel eller et nysgerrigt "hvorfor?"-spørgsmål kan sætte gang i nye tanker og hjælpe eleverne til at føle, at de har mere kontrol over deres læring.

Disse strategier er ikke en tjekliste, der skal følges til punkt og prikke. Det er ideer, du kan blande, matche og gøre til dine egne. Prøv en eller to, der passer til dit klasseværelse, se, hvordan eleverne reagerer, og byg videre derfra.

For i sidste ende handler det at studere godt ikke kun om at bestå prøver. Det handler om at hjælpe de studerende med at forstå, hvordan de lærer, så de kan føle sig trygge ved at tackle det, der kommer bagefter.