Stort potentiale for brug af digitale værktøjer
Digital teknologi og kunstig intelligens kan have mange fordele i forbindelse med uddannelse. Det kan give adgang til en række ressourcer og værktøjer, der kan forbedre undervisning og læring. For eksempel kan digitale platforme og værktøjer gøre det lettere for lærerne at samarbejde og kommunikere med eleverne samt give feedback og evalueringer. AI-teknologi kan også bruges til at skræddersy undervisningen og tilpasse læringen til de enkelte elevers behov.
Men denne udvikling kræver, at underviserne har gode digitale færdigheder. Lærere og skoleejere skal have viden om de forskellige digitale værktøjer og platforme, der er til rådighed, samt evnen til at bruge dem effektivt i deres undervisning. De skal også kunne vurdere kvaliteten og relevansen af digitale ressourcer og være opdaterede på den seneste udvikling inden for digital teknologi og kunstig intelligens. Generativ AI rejser også spørgsmål om, hvordan vi bedømmer studerende, hvordan studerende lærer at skrive, og hvad der defineres som snyd og plagiat.
Manglen på digitale færdigheder blandt undervisere kan føre til en underudnyttelse af teknologiens potentiale. Det kan også føre til, at eleverne ikke får den personlige undervisning, de har brug for, og at lærerne ikke er i stand til at give den bedste læringsoplevelse.
Hvordan går det i skolen?
Men hvordan står det egentlig til med de digitale kompetencer i skolerne? Vi har spurgt Øystein Nilsen, direktør for afdelingen for digitale tjenester i det norske Utdanningsdirektoratet (Udir).
Digital kompetence er et bevægeligt mål, fordi udviklingen går så hurtigt. Men vi ved, at der er store huller i teamet, og at behovet i sektoren er stort.
I forskningsprojektet GrunnDIG (2022) viser det sig, at lærerne er den vigtigste enkeltfaktor i udnyttelsen af digitaliseringens muligheder i skolerne. Resultaterne viser, at lærerne generelt er positive over for digitalisering, men at de har blandede meninger om kvaliteten af det lokale udviklingsarbejde. Lærerne rapporterer også, at støtte til kompetenceudvikling er meget vigtig, uanset hvor kompetente lærerne opfatter sig selv som, men især for lærere, der mener, at de selv har lave digitale kompetencer.
Nilsen forklarer, at Udirs model for kompetenceudvikling er, at kommuner, skoler, børnehaver og ejere selv vurderer, hvad der er vigtigst for dem i deres kompetenceudvikling;
"Vi arbejder langsigtet med de værktøjer, vi har, og det er at sikre, at alle har gode kompetencetilbud. Det er svært for os i direktoratet at sige, at digitalisering for eksempel skal prioriteres over specialundervisning, og det har vi heller ikke lyst til, men at de vælger det, der er rigtigt for dem," siger Nilsen til og fortsætter:
"Det, vi (direktoratet) ønsker, er skole- og børnehaveejere, som er bevidste i deres valg, og som laver gode analyser af deres egne behov. Det styrker vi gennem andre systemer, blandt andet ved at dele relevante tal og data med norske skoler."
Værktøjer til udvikling af digitale færdigheder
For at imødekomme denne udfordring er der behov for øget investering i digital kompetence i læreruddannelsen og i videreuddannelse af lærere. Lærerne skal have adgang til uddannelse og kurser, der giver dem viden og færdigheder inden for digital teknologi og AI. Det er også vigtigt at have gode systemer til at evaluere og følge op på lærernes digitale kompetencer.
Nilsen forklarer, at Udir har en række værktøjer til rådighed, når det gælder kompetenceudvikling, lige fra tilskudsordninger til efteruddannelse og kompetencepakker. De har for nylig udgivet en kompetencepakke om kunstig intelligens i skolen , der skal være med til at øge ejeres, lederes og læreres forståelse af teknologien og lægge op til refleksion i faglige fællesskaber om de udfordringer og muligheder, det kan give i læringsarbejdet.
"Kompetencepakkerne skal være et godt værktøj, selv om man ikke har kapacitet til at uddanne sig lokalt. Vi prøver at kompensere, så folk kan få det, de gerne vil have, uanset hvor de bor," siger Nilsen på .
Kompetencepakken om kunstig intelligens i skolen er tænkt som en måde at starte en lokal dialog om, hvordan man håndterer teknologien. Den giver ledere og ejere information om privatlivets fred, og lærerne kan se praktiske eksempler på, hvordan AI fungerer uden selv at skulle logge ind på tjenesterne. Der er eksempler på, hvordan det kan bruges som et værktøj i designet af læringsprogrammer og til skræddersyet uddannelse, så man kan begynde at reflektere over en pædagogisk praksis.
"Skolerne har været udsat for det her fra dag ét, så vi er nødt til at give dem noget at starte med. Det er en pakke, som vi kommer til at opdatere langt oftere end noget andet, vi har lavet; vi er nødt til at følge med den teknologiske udvikling og de tjenester, der kommer," forklarer Nilsen.
Varige forandringer i skolerne
For at opnå varige forandringer i forhold til digitale kompetencer i skolesystemet arbejder direktoratet langsigtet med de værktøjer, de har til rådighed, men det vigtigste er, siger Nilsen, at integrere digitale kompetencer i alle kompetenceudviklingstiltag.
"I alle fag vil der være digitale elementer, uanset om man taler om specialundervisning, integration eller matematikdidaktik, så det digitale perspektiv bør også være en integreret del af alle erhvervsuddannelser," forklarer afdelingslederen på .
Direktoratet arbejder aktivt med dette, og et af kravene er, at alle videreuddannelser skal indeholde krav om professionel digital kompetence.
"Ja, der er udfordringer med digitaliseringen af skolerne, men der er også muligheder. Dethandler om at være nyttig for det, man gerne vil opnå, og al viden peger på, at nytten afhænger af kompetencen," siger Nilsen.
Vil AI erstatte læreren i fremtiden?
Den 21. marts offentliggjorde Bill Gates et 7-sidersbrev om fremtiden for AI. Brevet kom samme dag, som Google udgav sin AI-chatbot, Bard, som slutter sig til Microsofts Bing i AI-våbenkapløbet, og en uge efter, at OpenAI, skaberen af ChatGPT, annoncerede den længe ventede udvikling af sin AI-model, GPT-4.
I dette brev forudser Gates, at AI kan forandre uddannelse i løbet af de næste fem til 10 år ved at levere indhold, der er skræddersyet til en elevs læringsstil, lære, hvad der motiverer individuelle elever, og hvad der får dem til at miste interessen for fag. AI kan også hjælpe lærere med at planlægge lektioner og vurdere elevernes forståelse af emner.
"Selv når teknologien er perfektioneret, vil læring stadig afhænge af gode relationer mellem elever og lærere,"står der i brevet til ."Det vil forbedre - men aldrig erstatte - det arbejde, som elever og lærere udfører sammen i klasseværelset."
Siden interviewet med Øystein Nilsen blev foretaget, har Udir lanceret tre nye kompetencepakker om digital kompetence i skolen.