Stort potentiale for brug af digitale værktøjer
Digital teknologi og AI kan have mange fordele i forbindelse med uddannelse. Det kan give adgang til en række ressourcer og værktøjer, der kan forbedre undervisning og læring. For eksempel kan digitale platforme og værktøjer gøre det lettere for undervisere at samarbejde og kommunikere med studerende samt give feedback og vurderinger. AI-teknologi kan også bruges til at skræddersy undervisning og tilpasse læring til den enkelte elevs behov.
Men denne udvikling kræver, at underviserne har gode digitale færdigheder. Lærere og skoleejere skal have viden om de forskellige digitale værktøjer og platforme, der er til rådighed, samt evnen til at bruge dem effektivt i deres undervisning. De skal også være i stand til at vurdere kvaliteten og relevansen af digitale ressourcer og være opdateret med den seneste udvikling inden for digital teknologi og AI. Generativ AI rejser også spørgsmål om, hvordan vi vurderer studerende, hvordan studerende lærer at skrive, og hvad der defineres som snyd og plagiat.
Manglen på digital dannelse blandt undervisere kan føre til en underudnyttelse af teknologiens potentiale. Det kan også føre til, at eleverne ikke får den personlige undervisning, de har brug for, og at lærerne ikke er i stand til at give den bedste læringsoplevelse.
Hvordan går det i skolen?
Men hvordan står det egentlig til med den digitale kompetence i skolerne? Vi spurgte Øystein Nilsen, direktør for afdelingen for digitale tjenester i det norske Utdanningsdirektoratet (Udir).
Digital kompetence er et bevægeligt mål, fordi udviklingen går så hurtigt. Men vi ved, at der er store huller i teamet, og at behovet i sektoren er stort.
I forskningsprojektet GrunnDIG (2022) fremgår det, at lærerne er den vigtigste enkeltfaktor for at udnytte de muligheder, som digitaliseringen giver i skolerne. Resultaterne viser, at lærerne generelt er positive over for digitaliseringen, men at de har blandede meninger om kvaliteten af det lokale udviklingsarbejde. Lærerne rapporterer også, at støtte til kompetenceudvikling er meget vigtig, uanset hvor kompetente lærerne opfatter sig selv som, men især for lærere, der mener, at de selv har lave digitale kompetencer.
Nilsen forklarer, at Udirs model for kompetenceudvikling går ud på, at kommuner, skoler, børnehaver og ejere selv vurderer, hvad der er vigtigst for dem i deres kompetenceudvikling;
"Vi arbejder langsigtet med de værktøjer, vi har, hvilket er at sikre, at alle har gode kompetencetilbud. Det er svært for os i direktoratet at sige, at digitalisering skal prioriteres over for eksempel specialundervisning, og det har vi heller ikke noget ønske om, men at de vælger det, der er rigtigt for dem," siger Nilsen og fortsætter:
"Det, vi (direktoratet) ønsker, er skole- og børnehaveejere, som er bevidste i deres valg, og som laver gode analyser af deres egne behov. Det styrker vi gennem andre systemer, blandt andet ved at dele relevante tal og data med norske skoler."
Værktøjer til udvikling af digitale færdigheder
For at imødekomme denne udfordring er der behov for øget investering i digitale kompetencer i læreruddannelsen og i videreuddannelse af lærere. Lærerne skal have adgang til uddannelse og kurser, der giver dem viden og færdigheder inden for digital teknologi og AI. Det er også vigtigt at have gode systemer til at evaluere og følge op på lærernes digitale færdigheder.
Nilsen forklarer, at Udir har en række værktøjer til rådighed, når det gælder kompetenceudvikling, lige fra tilskudsordninger til efteruddannelse og kompetencepakker. De har for nylig udgivet en kompetencepakke om kunstig intelligens i skolen , som skal hjælpe med at øge ejere, ledere og læreres forståelse af teknologien og lægge grunden til refleksion i faglige fællesskaber om de udfordringer og muligheder, det kan give i læringsarbejdet.
"Kompetencepakkerne skal være et godt redskab, selv om man ikke har kapacitet til at uddanne sig lokalt. Vi prøver at kompensere, så folk kan få det, de vil have, uanset hvor de bor," siger Nilsen.
Kompetencepakken om kunstig intelligens i skolen er tænkt som en måde at starte en lokal dialog om, hvordan man håndterer teknologien. Den giver ledere og ejere information om privatlivets fred, og lærerne kan se praktiske eksempler på, hvordan AI fungerer, uden selv at skulle logge ind på tjenesterne. Der er eksempler på, hvordan det kan bruges som et værktøj i udformningen af læringsprogrammer og til skræddersyet uddannelse, så man kan begynde at reflektere over en pædagogisk praksis.
"Skolerne har været udsat for dette fra dag ét, så vi er nødt til at give dem noget at starte med. Det er en pakke, som vi kommer til at opdatere langt oftere end noget andet, vi har lavet; vi er nødt til at følge med i den teknologiske udvikling og de tjenester, der kommer," forklarer Nilsen.
Varige forandringer i skolerne
For at opnå en varig ændring i forhold til digital kompetence i skolesystemet arbejder direktoratet langsigtet med de værktøjer, der er til rådighed, men det vigtigste, siger Nilsen, er at integrere digital kompetence i alle kompetenceudviklingstiltag.
"I alle fag vil der være digitale elementer, uanset om man taler om specialundervisning, integration eller matematikdidaktik, så det digitale perspektiv bør også være en integreret del af alle erhvervsuddannelser," forklarer afdelingslederen.
Direktoratet arbejder aktivt med dette, og et af kravene er, at alle videreuddannelser skal indeholde krav om professionel digital kompetence.
"Ja, der er udfordringer med digitaliseringen af skolerne, men der er også muligheder. Dethandler om at være nyttig for det, man vil opnå, og al viden peger på, at nytte afhænger af kompetence," siger Nilsen.
Vil AI erstatte læreren i fremtiden?
Den 21. marts offentliggjorde Bill Gates et 7-sidersbrev om fremtiden for AI. Brevet kom samme dag, som Google frigav sin AI-chatbot Bard, der slutter sig til Microsofts Bing i AI-våbenkapløbet, og en uge efter, at OpenAI, skaberen af ChatGPT, annoncerede den længe ventede udvikling af sin AI-model, GPT-4.
I dette brev forudsiger Gates, at AI kan transformere uddannelse i løbet af de næste fem til 10 år ved at levere indhold, der er skræddersyet til en elevs læringsstil, og ved at lære, hvad der motiverer den enkelte elev, og hvad der får dem til at miste interessen for fag. AI kan også hjælpe lærere med at planlægge undervisning og vurdere elevernes forståelse af fagene.
"Selv når teknologien er perfekt, vil læring stadig afhænge af gode relationer mellem elever og lærere", . "Den vil forbedre - men aldrig erstatte - det arbejde, som elever og lærere udfører sammen i klasseværelset."
Siden interviewet med Øystein Nilsen blev foretaget, har Udir lanceret tre nye kompetencepakker om digital kompetence i skolen.